Greve Skolevæsen er et skolevæsen i stadig udvikling både på det pædagogiske område, det organisatoriske og styringsmæssige og i udviklingen af de fysiske undervisningsrammer for eleverne på skolerne.
Fremover skal Greve (i lighed med alle andre kommuner) hvert år udarbejde en kvalitetsrapport for skolevæsenet; en rapport der både er en statusopgørelse af de pædagogiske processer på skolerne/i skolevæsenet, af de rammebetingelser som der arbejdes under og de resultater, der er opnået – men rapporten skal også vise fremad og med den politiske behandling være med til at sætte mål for skolevæsenets arbejde.
(Kvalitetsrapportene kan ses under rubrikken "Om Greve Skolevæsen").
Et vigtigt instrument i det fremadrettede arbejde er nyskabelsen i form af en aftalestyring, som Center for Skoler hvert år indgår med de enkelte skoler.
Disse aftaler eller kontrakter skal dels afspejle de fælles-kommunale indsatsområder, de politisk vedtagne mål dels også skolernes egne fokuspunkter.
Aftalestyringen trådte i kraft den 1. januar 2008.